Haven

Min interesse (Johanne) startede da vi købte hus i Holm, i 1974 på 1700 m2, og der skulle starte helt op fra grunden med plantekonsulent, planter etc. Dette stod på i ca. 10 år hvor vi lærte meget om planter. Vi købte i 1984 hus i Nordborg på kun 750m2 hvoraf hus, garage, indkørsel og terrasse var på ca. 280m2 så det var en noget mindre have vi her fik.

Vi havde da noget erfaring og begyndte at lave vores have som vi ville have den, mange forskellige planter, buske, roser, specielle træer, drivhus og volierer og høns kom også til, placeret sådan at blomstring afløste hinanden og med et farvespil hele året og på en sådan måde at jorden blev dækket og at den med tiden “kun” skulle passet med et minimum af tid og kræfter (vi bliver jo ældre) biodiversitet og stadig have glæde af haven. Der kom i 2012 et havebassin til, der hvor høns og fugle var, samt en ca. 15m vandgran måtte lade livet for dette. Der er i dag bl.a roser, forskellige rododendron, æbletræer, forskellige buske, hostaer, hortensiaer, bregner, eksotiske træer, asalier, mange forskellige juleroser/påskeklokker, træer søjle, fuchsiaer, cornus kousa og forskellige bunddækkende planter m.m.

Jeg har i en årrække også haft åbenhave.